• Kallesoe Machinery gør København mere aktiv

Kallesoe Machinery gør København mere aktiv

26. oktober 2010

Kallesoe Machinery er med i et fornyelsesprojekt FOR Carlsberg-grunden i København 

Kallesoe Machinery har produceret forskellige aktivitetsredskaber til et byfornyelsesprojekt på den gamle Carlsberg-grund i København. Projektet ”Byliv på Carlsberg” har fokus på at skabe en bydel, hvor der er mulighed for flere aktiviteter og mere liv i rummet mellem de eksisterende bygninger. Der er lagt vægt på, at alle elementer har flere funktioner, uden at være for præcist definerede - dvs. at der er mulighed for, at brugeren selv kan gå på opdagelse, prøve af og finde anvendelsesmuligheder. Alle elementer har et meget stærkt socialt element og lægger op til både ophold og samvær samt fysisk aktivitet. På den måde sikrer man et væld af muligheder og kombinationer og skaber rum for interaktion mellem brugergrupper.


Kallesoe Machinery har produceret flere aktivitetsredskaber til projektet: 
Flere specialdesignede grill, der med deres koniske udformning komplementerer bymiljøets design.
Disse grill skal være en del af bybilledet og stå til fri afbenyttelse for byens beboere.
Et basketball-stativ i en avanceret stålkonstuktion til brug for streetbasket.
Et større antal aktivitets-stativer der har en multipel funktion, de kan bl.a. benyttes til Parkour og Freerunning – bevægelseskunstarter kendt fra undergrundsmiljøer i storbyer som Paris og London, der har fokus på glæden ved bevægelse.


Streetmovement, der sammen med Primus Arkitekterne har vundet konkurrencen om at udforme designforslagene, begrunder deres valgt af Kallesoe Machinery A/S på denne måde; ”Vi har valgt at bruge Kallesoe Machinery, fordi vi har erfaret, at de leverer højeste kvalitet til den bedste pris, og til tiden! Samtidig har de været villige til at eksperimentere, selvom det er opgaver, der måske har ligget lidt uden for deres traditionelle felt,” udtaler Mikkel Rugaard fra Streetmovement.
Streetmovement er vundet konkurrencen, fordi de har masser af erfaring med bevægelse samt et godt arkitektonisk øje for, hvad der vil kunne forny bylivet på Carlsberg-grunden.


Københavns Kommune, Lokale- og Anlægsfonden, Realdania og Carlsberg støtter projektet.

 

Se de aktivitetsredskaber, Kallesoe Machinery A/S har produceret her

    

carlsberg_1

carlsberg_2

carlsberg_3





NYHEDER