• Sådan limes termotræ...

Effektiv limning af termotræ med højfrekvens

26. januar 2010

Sägewerk Hagensieker har i dag besøgt Kallesøe og set det højfrekvensanlæg, der snart skal transporteres til savværket i Bad Essen-Wehrendorf og producere karmtræ af varmehandlet bøg.

Der er i øjeblikket store salgspotentialer i varmebehandlet træ. En forholdsvis lys og billig træsort som bøg kan komme til at ligne tropisk træ med en dyb og flot glød, og samtidigt bliver træet endnu hårdere end før processen - men stadig let. Træet bliver ved varmebehandlingen mere stabilt og mere modstandsdygtigt over for svampeangreb.

Det er normalt kompliceret at lime varmebehandlet træ, da varmebehandlet træ kun yderst langsomt absorberer vand og vandbaseret lim. Martin Hagensieker og Bruno Kallesøe har i en længere periode testet mange forskellige lime, og de har endelig fundet en lim, der fungerer optimalt på varmebehandlet træ, og som fungerer effektivt udsat for højfrekvensvarme. En koldpresning vil normalt tage fra 2-2½ time, men i et højfrekvens-anlæg fra Kallesøe bliver procestiden betydeligt reduceret.
Hagensieker er ikke i tvivl om, at kapaciteten på hans savværk bliver højnet
betydeligt, ved at han nu snart får et højfrekvensanlæg i sin produktion.

 

Læs mere om Kallesøes højfrekvensanlæg her

   Hagensieker_2
    Kallesøes oplæggersystem fødes med varmebehandlet bøg, der i fremtiden skal limes på Sägewerk Hagensieker i Tyskland
 Hagensieker_3    Hagensieker_1
Limfugens temperatur kontrolleres af Martin Hagensieker og Bruno Kallesøe, efter at den på kort tid er blevet hærdet i Kallesøes højfrekvenspresse.   Martin Hagensieker har købt et højfrekvensanlæg med oplægning- og limpåføringsanlæg hos Kallesøe og han står nu tilfreds og betragter købet – her foran Kallesøes limpåføringsanlæg.





NYHEDER