I praktik og i lære hos Kallesoe Machinery A/S

 

Vi har erfaring og viden, som du kan få del i. Cirka 100 lærlinge er blevet udlært hos Kallesoe Machinery A/S (og det tidligere Kallesøe A/S), flere af dem sidder i dag i ledende stillinger.  

Hvis du er ved at være færdig med grundskolen, har du muligheden for at komme i praktik hos Kallesoe Machinery A/S og få et indblik i, hvordan det er at arbejde og stå i lære som industritekniker eller klejnsmed i vores virksomhed.

Hos Kallesoe Machinery A/S risikerer du ikke som lærling at stå med rutineopgaver, for de findes ikke. Der er ikke to produkter der er ens, og det betyder, at du som lærling får lov at prøve alt i produktionen. Du er med til at følge produktet gennem hele produktionsfasen og ved montering hos kunden.
Vi lægger vægt på, at du kan tage ansvar og er en stabil medarbejder – til gengæld får du Danmarks mest spændende læreplads.

Kallesoe Machinery A/S er med i kampagnen ”fra fritidsjob til fremtidsjob” - www.heavymetalgroup.dk, der sætter fokus på at give unge i lokalområde gode muligheder for uddannelse. Vi er sammen med 15 andre virksomheder med i kampagnen , fordi vi mener, at det er vigtigt at give unge gode muligheder for at få en solid og  spændende uddannelse og at vise unge, at der også er mange muligheder for videreuddannelse til bl.a. diplomingeniør eller maskinmester.

Du kan vælge imellem fire muligheder for praktik:

-          En-dags intro. Elever fra 8. klasse tilbydes en en-dags intro med orientering om de uddannelser, vi tilbyder hos Kallesoe Machinery A/S samt en rundvisning på virksomheden.

-          Forpraktik. Hvis du har afsluttet din skolegang i 10. klasse, fx til jul, tilbyder vi, at du kan afprøve et konkret job med ret til at arbejde efter samme rettigheder som 1. års lærlinge. Opholdet kan aftales i op til 6 måneder. Begge parter lærer hinanden at kende og det bliver lettere at indgå en uddannelsesaftale.

-          Eftermiddags praktik. Elever i 9. eller 10. klasse tilbydes en mulighed for at komme i praktik 2-3 eftermiddagstimer i en eller flere dage om ugen i en 4-ugers periode.

-          En-uges praktik. Går du i 9. eller 10. klasse og matcher din uddannelsesplane vores, er der mulighed for et 5-dages praktikforløb i virksomheden for at afklare, om vi lever op til hinandens forventninger.

 

Læs mere på www.heavymetalgroup.dk

Hvis det har fanget din interesse at se Kallesoe Machinery A/S eller at komme i praktik eller i lære hos os, er du meget velkommen til at kontakte:

Værkfører Steen Sørensen 
Direkte telefon: 40 81 24 55, ss@kallesoe-as.dk 

eller

Produktionschef Brian Bubel
Direkte telefon: 20 86 85 55, bb@kallesoe-as.dk


Download vores brochure ”Udforsk mulighederne som lærling hos Kallesoe Machinery A/S” og få et indblik i de afvekslende arbejdsområder, du kan opleve i din læretid hos Kallesoe Machinery A/S, samt læs nuværende lærlinges udtalelser om at stå i lære hos Kallesoe Machinery A/S.

 

Praktik_linie