|
Kallesoe Machinery A/S’ pladereol gør det nemt at udnytte pladsen i din virksomhed optimalt. Ved denne løsning kan alle jeres plader placeres og lagres i et reolsystem med skuffer. Den automatiske pladereol gør det let at håndtere mange forskellige pladestørrelser og letter adgangen til dem i én og samme arbejdsgang.
Pladereolen styres med få og enkle indtastninger på et touch-panel. Den fungerer på den måde, at transportarme automatisk bevæger sig op til den valgte skuffe. Skuffen låses til armene, og et kædesystem transporterer den ned i korrekt arbejdshøjde. Man kan nu tage pladerne ud af skuffen med en løfteanordning, der er forsynet med enten vakuumhoveder eller magneter. Systemet kan effektiviseres yderligere ved at installere en portal, der flytter den udvalgte plade hen til den ønskede position, f.eks. til en plasmaskærer.
Også placering af pladematerialer i reolen sker automatisk. Den skuffe, der skal fyldes med plader, bliver sænket ned over et system af bæresøjler, der står på gulvet. De nye plader bliver placeret oven på bæresøjlerne, og når skuffen bliver løftet på plads igen, vil pladematerialet være korrekt placeret i skuffen.
Den her illustrerede pladereol er 4400mm høj, har 17 skuffer på hver 2100 x 4500mm og kan bære mere end 80 tons. men Kallesoe Machinerys automatiske pladereol kan designes med højde, bredde og det antal skuffer, der passer netop til dine produkter og ønsker.
|