Download brochure på R20h

 

Download brochure type R16 og R17

 

Download brochure type R4 og R5

 

Download brochure type special

Rammepresse R20h
 
 Rammepresse R20h  

    Enkel og rationel elektro-hydraulisk rammepresse 

    Automatisk omstilling til nye spændemål

    Hurtig og præcis omstilling med en hastighed på op til 7,5 m/min.

    Behagelig arbejdshøjde for såvel små som store rammer

    Avanceret PLC-styring med mulighed for on-line drift

    Plasmaskærm med dansk tekst

Kallesoe Machinerys elektrohydraulisk rammepresse type R20h er en robust og solid presse specielt beregnet til presning af vinduesrammer og karme. Omstilling til nye spændemål sker ved hjælp af gearmotorer. 
Rammepressen har en hældning bagover på 10°, hvilket giver en behagelig vægtfordeling ved udtagning af den færdigpressede ramme. 
Den er i standardudførelsen forsynet med tre lodrette og to vandrette spændesektioner, hvor slaglængden på de hydrauliske cylindre er 150mm
Alle bjælker er høvlede og planslebne, og på alle glideflader er der monteret messing eller støbejern. 

Højdeindstillingen af cylindre og modhold foregår synkront, via præcisionsspindler med højre- og venstregevind, mod maskinens centrum, hvilket sikrer en behagelig arbejdshøjde for alle emnestørrelser. Indstillingen foregår hurtigt og støjsvagt via vidvinkel-kardanaksler, som trækkes af en fælles gearmotor. Dette system er samtidig med til at sikre den korrekte vinkelindstilling ved en hvilken som helst rammestørrelse. 
Breddeindstillingen foregår fra venstre hen mod pressens faste modhold i højre side. Modholdene og den højre lodrette bjælke er justerbare for at opnå den rette vinkel. En trykluftcylinder fastlåser bjælken med de horisontale spændecylindre sikkert og præcist til to vandretliggende tandstænger.

Hydrauliksystemet er kraftigt dimensioneret med en robust pumpestation, der ved 160 bar giver et spændetryk på 1800kp/cylinder Pumpestationen er forsynet med en akkumulatortank, der sikrer en meget ensartet spændetryk ved sammenpresningen af de enkelte rammer. 
Spændetrykket kan reguleres separat for de enkelte hold spændecylindre.

Type R20H 2500 x 3500mm 3000 x 4500mm
 Spændebredde: min./max.  620*/3500mm  620*/4500mm
 Spændehøjde: min./max.  340/2500mm  340/3000mm
 Udvendigt mål H x L x B  3000 x 4100 x 1200mm  3400 x 5100 x 1200mm
 Vægt  1800kg  2600kg
 Udvendigt mål, styrepult  1300 x 400 x 800mm  
     
 Spændetryk ved 160 bar  1800kp/cylinder  
 Cylinder slaglængde  150mm  
 Hastighed ved højdeindstilling  3500mm/min.  
 Hastighed ved breddeindstilling  7500mm/min.  
 Spændecyklus  12 sec. + spændetid  
 Spænding  3 x 380 V + N + GR.  
 Forsikring  16 A  

* min. 350mm ved montering af specielle afstandsbeslag.

 

 
Rammepresse R16h og R17h
 
 Rammepresse R16  

Kallesoe Machinery hydrauliske rammepresse type R16h og R17h er en robust og solid presse til eksempelvis vinduesrammer og karme, der i standardudførelsen er forsynet med tre stk. lodrette og to stk. vandrette spændesektioner. De hydrauliske cylindre har en slaglængde på 100mm og yder et tryk på 1050kp ved 110 bar. 
Alle spændebjælker, vanger, modhold og tryksko er høvlede og planslebne. Spændebjælkerne er alle ophængt på letløbende kuglelejer, og de øverste cylinderbeslag er monteret med kontravægte, hvilket sikrer en let og hurtig indstilling til nye spændemål. Modholdene nederst på spændebjælkerne kan fastlåses i 4 forskellige positioner, hvorved man opnår en behagelig arbejdshøjde for alle emnestørrelser. 
Hydrauliksystemet er kraftigt dimensioneret og monteret med en driftsikker pumpestation. Spændetrykket på henholdsvis de lodrette og de vandrette spændecylindre kan indstilles separat via pressostater. Betjeningsventilerne for cylindrene er forsynet med skydestænger i hele pressens længde. Derfor er betjeningsgrebene altid ved hånden, uanset hvor operatøren står. 

Ekstraudstyr Rammepressen kan leveres med ekstra spændesektioner, andre spændemål og højere spændetryk efter behov. Det vil endvidere være muligt at levere pressen i en kipbar version, hvilket kan lette montagearbejdet på store og tunge rammer.  Den elektriske styring kan udbygges med en automatisk spændecyklus, som operatøren kan starte ved at aktivere en fodpedal. 

 Specifikationer R16h  R17h
 Spændelængde, min./max. mm  550/2600  550/3500
 Spændehøjde min./max. mm  400/2200  400/2500
 Spændetryk ved 110 bar kp  1050  1050
 Spænding V  220/380  220/380
 Forsikring Amp  16  16
     
 Totallængde mm  3300  4200
 Totalhøjde mm  2650  2950
 Totalbredde mm  1100  1100
 Vægt kg  1100  1300

 

 
Rammepresse R4 og R5
 
 Rammepresse R4 og R5

 

Denne effektive og robuste rammepresse er særdeles effektiv til presning af vinduesrammer og karme. Den findes i to størrelser, monteret med tre lodrette og to vandrette spænd.  

Alle vanger og modhold samt tryksko er høvlede og planslebne. Spændebjælkerne er lette at indstille, da de er ophængt og kører på kuglelejer. De løsnes og spændes hurtigt og let ved hjælp af håndtag med excentriker. For at opnå nøjagtig vinkel er nederste tryksko monteret på gevindstykker, som hurtigt finjusteres, hvorefter de låses med stopskruer. 

Pressen er desuden monteret med filter og smøreenhed.
På begge typer rammepresser kan der påmonteres ekstra spændebjælker med cylindre for vandret og lodret spænd. En yderligere mulighed er montering af tandemcylindre, så spændetrykket kan fordobles. 

Ekstra modhold til anbringelse i ønsket arbejdshøjde kan leveres. De kan med fordel benyttes ved presning af små rammer for at opnå en bedre arbejdshøjde.

 Specifikationer R4  R5
 Spændelængde, min./max.  550/2600mm  500/3500mm
 Spændehøjde min./max.  260/2200mm  260/2500mm
 Spændetryk ved 10 bar  700kg  700kg
 Spændetryk m. tandemcyl.  1350kg  1350kg
     
 Totallængde  3400mm  4250mm
 Totalbredde  1000mm  1000mm
 Totalhøjde  2600mm  2900mm
 Vægt  700kg  800kg
     
 Trykluft  Min. 8 bar  Min. 8 bar

 

Ud over de nævnte standardtyper fremstiller vi også rammepressere efter ønskede mål.

 

 
Specialrammepresse med servomotor
 

specialrammepresse med servo_1

 

Denne rammepresse er specialdesignet til at presse karme. Den har en elektrisk indstilling af spændemål ved hjælp af kuglespindler og motorer.
Det lodrette spænd aktiveres af tre stk. servomotorer og det vandrette af en gennemgående spændevange, som drives af en servomotor. Disse er placeret til venstre og spænder mod højre.
Rammepressen er monteret med to stk. placeringsplader for styring af den lodrette post (midterstykke). Ind/ud styres via et program.
Den er monteret med tre stk. pneumatiske cylindre, som under sammenspændingen fastholder sidestykkerne (top, bund) og den lodrette post (midterstykke) i vandrette vinkler.
Pressen er forsynet med et lysgitter foran pressen, som sikkerhed under den automatiske indstilling af spændemål. Al manuel betjening af anlægget foregår via et betjeningspanel med touch-panel. 

Spændemål

 

Højde min./max   550/2500mm 
  Bredde min./max.    550/4000mm
  Spændedybde max.   120mm
  Arbejdshøjde    (600)/150mm