Beskrivelse
 

Højfrekvensanlægget type LHF fra Kallesoe Machinery A/S er et særdeles effektivt produktionsanlæg med stor kapacitet og meget korte spændetider.
Anlægget har individuelle tilpasningsmuligheder og kan som illustreret f.eks. bestå af en båndbane, et oplæggersystem med tværføring og rejser samt en højfrekvenspresse med ind- og udløbsbord.

Med denne produktionslinie får du markedets mest driftsikre højfrekvensanlæg blandt andet til produktion af konstruktionsbjælker, karmtræ, vægelementer og massive møbelplader. 

Læs mere om højfrekvensteknologien og fordelene ved højfrekvens her.

 
Foto
 

Kallesoe Machinery A/S' varmpresseanlæg er bygget for at opnå den højeste stabilitet og hurtighed. Nedenstående præsenterer tre af presseanlæggets særlige detaljer, der sikrer en optimal tværføring, oplægning og presning af træet.

      HF_image_1             HF_image_2            HF_image_3  
 

Lamellerne lægges manuelt op på båndbanen før limeren.

Efter limpåføringen bliver lamellerne ført videre til Kallesoe Machinerys specifikke oplæggersystem.

De dobbelte rullebaner bevirker, at tværføringen kan foretages i to tempi, før lamellerne rammer ende­stoppet. Derved kan lamellerne sendes af sted i et hurtigere tempo efter hinanden, og det forhindres, at de løber på hinanden under transporten.

Ordreindtastning til oplæggersystemet foregår på en fritstående betjeningspult med Touch-panel

 

Efter tværføringen bliver de limede lameller rejst, rettet op og samlet. På båndbanerne bliver lamellerne effektivt holdt fast og på plads, mens de efterfølgende lameller bliver tilføjet.

Antal rejsere og deres indbyrdes afstand afpasses til kundens specifikke behov.

Indløbsbåndet før HF-pressen er forsynet med sidestøtter for at forhindre, at lamellerne, særligt de korte, vælter under transporten ind i pressen.

Ordredata fra oplægger­systemet sendes videre til HF-pressens betjeningspult – og videre til et eventuelt bagvedstående stable-system. Man kan således følge en oplægning gennem hele processen, og der sikres en optimal og korrekt behandling af emnerne.

 

Højfrekvenspressen type LHF er solidt og robust opbygget, og hydraulik­systemet er kraftigt dimen­sioneret med en 2-trins pumpestation og en styring, der sikrer en maximal cyklus­hastighed. Trykket reguleres fuldautomatisk iht. den aktuelle emnedimension.

Anlægget er godt afskærmet, så elektriske forstyrrelser af omgivelserne undgås.
Læs mere om Kallesoe Machinerys sikkerhedsforanstaltninger her.

Pressen er forsynet med en højtydende og driftsikker højfrekvensgenerator, der sikrer meget korte spænde­tider. Generatoren er vand­kølet og opfylder naturligvis CE-normerne. Den optimale anodespænding fastholdes automatisk af den indbyggede PLC-styring.

Der er mulighed for printer­tilslutning for dokumentation af korrekt spændetid og effekt ved hvert enkelt spænd.

Der kan medleveres forskel­lige udskiftelige plade­skabeloner til overplanet, hvilket muliggør presning af L-profiler til f.eks. karme.

Pressen kan leveres i mange forskellige størrelser og med generatorer, der passer til det specifikke behov.

   
 
Specifikationer
 
 Trae_maal_LHF
 
 El-tilslutning   3x400V + PE/150-500A   
 Kapacitet pr. skift (7,5 time)   15m3 - 180m3  
   

Pressen kan køre kontinuerligt med endeløse længder på bjælker – kun det foran- og bagvedstående håndteringsanlæg afgør, hvilken maksimal-længde træet kan have.

 

 
Tilbehør
 

Kallesoe Machinery A/S har mange løsningsforslag til udbygning af højfrekvensanlægget. Kontakt os og vi sammensætter gerne en løsning til dig, der passer til dine produkter og dine behov.

Før anlægget kan der eksempelvis placeres:

                    Vacuumstabler_KVS2       Sortereanlaeg_KS      
  Vakuumilægger   Sortereranlæg  

 

Efter anlægget kan der eksempelvis placeres:

       
                      sav      Lamelstabler KA6      
   Sav for renkapning af emner    Afstablere samt emnestablere