Kallesoe Machinery A/S' kvalitetsstyring

Kallesoe Machinery A/S arbejder målrettet på til stadighed at optimere sine produkter, systemer og processer ved en gennemgående kvalitetsstyring til gavn for vore kunder.
Vi har sat os det overordnede mål, at Kallesoe Machinery A/S skal yde en kompetent idéudvikling, konstruktion og produktion af specialmaskiner, så kunden får et funktionelt og procesoptimerende produkt. 

Kvalitetsstyring hos Kallesoe Machinery A/S begynder allerede ved udviklingen af projektet og løber gennem hele projektets forløb. 

Rådgivning og projektstyring
Inden opstart udfører vi en projektundersøgelse, da det er vor holdning, at et grundigt forarbejde og en indgående indsigt i det reelle behov er den bedste garanti for et problemfrit projektforløb. Udviklingen af maskinen foregår i tæt samarbejde med vore kunder, og kunden vil kunne følge projektet tæt.
Et projektteam sammensættes, så det bedst muligt matcher det enkelte projekt. For at garantere, at løsningerne opfylder alle krav, har Kallesoe Machinery A/S udviklet et specifikt projektstyringsprogram, der sikrer en høj standard gennem hele projektets forløb – uanset projektets størrelse. Via programmet kan alle beslutninger gennem projektet spores, og kunden kan løbende blive holdt orienteret om projektets udvikling.
Projektplanlægning

 

Konstruktion Konstruktion
Kallesoe Machinery A/S’ konstruktionsafdeling består af dygtige konstruktører, der har en innovativ tilgang til produktudvikling, og som lægger vægt på, at kvaliteten er høj. Konstruktørerne arbejder med moderne tegneprogrammer, og vi udvikler og konstruerer i 3D-programmer. Kunden kan blive præsenteret for produktet i 3D i konstruktionsfasen, hvilket gør det muligt for kunden at se produktets detaljer, inden det sættes i produktion.   

 

Produktion
Alle vore anlæg og maskiner produceres i Kallesoe Machinery A/S’ haller, hvor vi har det fulde overblik over processen og kvaliteten af produktet. Produktionen er tilrettelagt, så der er et godt flow gennem virksomheden, hvilket sikrer en hurtig procestid. Maskinens komponenter bliver bearbejdet af præcist produktionsudstyr, som vore veluddannede medarbejdere i maskinafdelingen og smedjeafdelingen har mange års erfaring i at benytte.   
Produktion

 

Indkøring og test Indkøring og test
I vor montageafdeling bliver hver maskine opstillet og afprøvet, og maskinen testkøres altid grundig, før den forlader Kallesoe Machinery A/S. Dette gør det muligt at gennemgå alle maskinens funktioner og få optimeret udstyret, inden det når ud til kunden. Kallesoe Machinery A/S har en fast procedure for test af maskinen, både før den forlader Kallesoe Machinery, og når den er opstillet hos kunden.
Når kunden har godkendt produktet hos Kallesoe Machinery A/S, opstilles det hos kunden, og vore servicemontører forlader ikke stedet, før produktet kører optimalt.

 

Dokumentation
Dokumentationsafdelingen hos Kallesoe Machinery A/S udfører en gennemarbejdet dokumentation og sikrer, at maskiner og anlæg lever op til Maskindirektivets bestemmelser, når de forlader Kallesoe Machinery A/S.
For at sikre en høj kvalitet i dokumentation har vi oprettet en online mulighed på vores hjemmeside, der gør det muligt for kunden at hente de nyeste opdateringer af dokumentationen, herunder af reservedelslister og diagrammer. Dette betyder, at eksempelvis bestilling af reservedele bliver mere effektiv, og ekspeditionstiden bliver mindsket.
Dokumentation

 

 Service Service og vedligeholdelse
Kallesoe Machinery A/S har en velfungerende afdeling for service, der hurtigt og effektivt sikrer vore kunder, at de altid har en maskine, der kører optimalt, og at de kan få fat i nødvendige reservedele på kort tid. Herudover har vi flere montører, der står klar til hurtig udrykning, ligegyldigt hvor i verden maskinen måtte være opstillet.

Kallesoe Machinery A/S tilbyder en serviceaftale, hvor maskinen med faste intervaller vil blive serviceret. Dette sikrer vore kunder, at de får optimal udnyttelse af deres maskine i mange år fremover.
En række af vore anlæg er opbygget således, at nyudviklede optimeringer kan installeres på ældre maskiner. Derfor vil en maskine fra Kallesoe Machinery A/S altid være forberedt til fremtiden, og vore kunder kan hurtigt få glæde af den løbende produktudvikling, som sker på alle vore maskiner.

 

Kvalitetspolitik

Kallesoe Machinery A/S skal sikre, at kunden

-       møder ansatte, der er høj kvalificerede, og som har en høj ansvarlighed for projektet

-       oplever en kreativ, fleksibel og dynamisk tilgang til udviklingen af produktet

-       igennem projektforløbet får relevant information om projektets udvikling

-       modtager et produkt, der fuldt ud er optimeret til dennes behov

-       modtager et produkt, der bliver leveret til tiden, og som overholder alle relevante sikkerhedsbestemmelser.

-       får en effektiv after-service

Læs mere om Kallesoe Machinery A/S’ værdier her